Episodes
Tuesday May 05, 2020
Mysterier fra Museet: Museumsvagternes hemmelighed 2 (bonusafsnit)
Tuesday May 05, 2020
Tuesday May 05, 2020
I dag er det 75 år siden, vi blev frie igen. 5. maj 1945 overgav nazisterne sig endelig, og efter fem år i tyskernes jerngreb kunne vi ånde lettet op. Et uhyggeligt stort antal mennesker måtte lade livet, og et utal af tapre sjæle skal i dag hædres for at bekæmpe nazismen og vinde 2. verdenskrig.
I forbindelse med udgivelsen af podcastafsnittet ‘Museumsvagternes H ́hemmlighed’ er derdukket nye spor op i fortællingen om, hvordan modstandsbevægelsen samarbejdede med museumsvagterne på SMK under besætttelsestiden! Vi er blandt andet blevet meget klogere
på Kirkens Front, en undergruppe af modstandsbevægelsen, som havde til formål at beskytte den danske kunstskat. Desuden er der kommet mere information frem om frihedskæmper Kurt Gunner Jensen, hvis identitet vi først fik fastlagt for ca. to måneder siden, da vi efterlyste hans identitet.
Ligger du inde med mere viden om, hvad skete på SMK under besættelsestiden, så hører vi meget gerne fra dig på web@smk.dk.
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond
Tuesday Mar 10, 2020
Mysterier fra Museet #10: Det evige forfald
Tuesday Mar 10, 2020
Tuesday Mar 10, 2020
Over tid er alting skrøbeligt. Maling fordamper, træ rådner og gamle VHS-bånd går i ustoppelig opløsning.
Heldigvis kan man protestere mod det evige forfald og bekæmpe tidens skarpe tand med et bredt arsenal af tricks, krumspring og avanceret teknologi. Men det rejser et nyt spørgsmål: Hvis man bliver ved med at restaurere, hvornår er der så ikke længere tale om det samme kunstværk?
Vi hører fra museumsinspektør og seniorforsker Birgitte Anderberg, konservator med ansvar for nutidskunst Louise Cone m.fl.
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond
Monday Feb 24, 2020
Mysterier fra Museet #9: Det var en mørk og stormfuld nat
Monday Feb 24, 2020
Monday Feb 24, 2020
Et dunkende vandrør, en mystisk klirren og en lille pige, der frygter at en drabelig skulptur vil rive sig løs og følge efter hende.
Museet er tomt om natten... eller er det?
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond
Thursday Jan 23, 2020
Mysterier fra Museet #8: Lokumsmaleriet
Thursday Jan 23, 2020
Thursday Jan 23, 2020
En ægte Eckersberg fundet i en rodekasse og ophængt på et toilet?
Hvor mange upåagtede mesterværker ligger egentlig på pulterkamre og venter? Og hvad gør man hvis man mistænker at ens gamle sofastykke kunne være et stykke kunsthistorie?
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond
Thursday Nov 07, 2019
Mysterier fra Museet #7: Museumsvagternes hemmelighed
Thursday Nov 07, 2019
Thursday Nov 07, 2019
Under besættelsen var det regeringens politik at samarbejde med tyskerne og som statsinstitution fulgte SMK naturligvis denne politik.
Eller gjorde museet nu også det?
Efter fyraften har to af museets vagter møjsommeligt gennemgået en lang række spredte spor, og nu ser historien pludselig noget anderledes ud.
Hør historien om vagternes hemmelighed, og hvad der egentlig foregik i museets kældre under krigen.
Mere nyt fra vagten Bent Ring-Madsen
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond
Monday Aug 19, 2019
Mysterier fra Museet #6: Det glemte monument
Monday Aug 19, 2019
Monday Aug 19, 2019
Et monument over danskheden – hvad kunne dog gå galt? Ikke så lidt, skulle det vise sig.
I 1895 afleverede den anerkendte kunstner Louis Hasselriis den voluminøse skulptur Danmarksmonumentet. Skulpturen blev præsenteret med pomp og pragt på sin nye placering foran Statens Museum for Kunst. Men dommen var hård: Skulpturen blev straks latterliggjort og hånet.
Allerhelst ville man have monumentet helt ud af syne og 22 år efter præsentationen lykkedes det at få monumentet gemt godt og grundigt væk i nærliggende Østre Anlæg.
Lyt med, og få hele historien om et kunstværk, der ramte sin samtid helt forkert.
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond
Wednesday Jul 17, 2019
Mysterier fra Museet #5: Det skjulte maleri
Wednesday Jul 17, 2019
Wednesday Jul 17, 2019
"Jeg tænker på Kejserens Nye Klæder... Der er jo ingenting." Det skjulte maleri på SMK er et af de værker, hvis betydning kan være svær at komme frem til. For selvom det i sin tid var et farverigt og figurativt maleri, der fyldte ligeså meget som en lille to-værelses lejlighed, er der nu kun en hvid væg og et værkskilt at se.
Lyt med, og hør om SMK's bedst skjulte værk, gemt lige for øjnene af dig.
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond
Thursday Jun 06, 2019
Mysterier fra Museet #4: Gips!
Thursday Jun 06, 2019
Thursday Jun 06, 2019
2000 nøgne gipsafstøbninger falder ikke i god jord hos danskerne i 1950'erne. Derfor bliver de gemt i en beskidt og fugtig lade i Ledøje.
Lyt med, og få historien om den paradoksale og mystiske placering af Den Kgl. Afstøbningssamling i Vestindisk Pakhus. En historie om efterligninger, Danmark som kolonimagt og gipsafstøbningernes turbulente liv.
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond

Monday Mar 25, 2019
Hver dag må kampen begynde igen: Sonja Ferlov Mancoba
Monday Mar 25, 2019
Monday Mar 25, 2019
Vi holder en lille pause i serien Mysterier fra Museet. Lyt med her i mellemtiden!
----
"Hver dag må kampen begynde igen. Hver dag må man stå blank, ligesom du gjorde i går. Det ligger et sted i dig, men i dag ser du, hvad du ikke så i går."
Sådan sagde Sonja Ferlov Mancoba om sin kunstneriske praksis. Følg med, når SMK's Karen Ormstrup Søndergaard dykker ned i billedhuggerens liv sammen med seniorinspektør Dorthe Aagesen.
Monday Feb 25, 2019
Mysterier fra Museet #3: Ægyptisk blå
Monday Feb 25, 2019
Monday Feb 25, 2019
En hemmelighed på størrelse med et punktum har rejst fra Antikken og frem til i dag. Hør om det overraskende fund af en forsvunden farve.
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond


