Det store billede
Det store billede: Fortællinger om kunsten. En podcast fra Statens Museum for Kunst.
Podcast Description
Det store billede: Fortællinger om kunsten. En podcast fra Statens Museum for Kunst.
Listen on:
Episodes

Sep 2, 2025
Det nye franske (Det store billede #8)
Sep 2, 2025
Sep 2, 2025
17 min
I begyndelsen af det 20. århundrede buldrer den franske kunstscene afsted – med kunstnere som Matisse, Picasso, Modigliani og Derain i spidsen.SMK er ikke synderligt interesseret i de franske eksperimenter, men to entreprenante herrer insisterer hårdnakket på, at det er en fejl. Ejendomsspekulant Johannes Rump og korngrossist Christian Tetzen-Lund indsamler aggressivt, og selvom det kræver vedholdenhed over mange år, ender udsøgte repræsentanter for den franske modernisme (heldigvis) på nationalgalleriets vægge.
Frem til 2. november 2025 kan de ses på udstillingen 'Rejsen fra Paris' på SMK Thy. Herefter vender de tilbage til museet i København.
Vært: Jonas Heide SmithGæst: Projektforsker Jesper SvenningenJingle: Anna Svensmark MøllerYderligere musik: 'A Night in Paris' af Tenacious Orchestra

Jun 16, 2025
Jun 16, 2025
21 min
Provst, kvaksalver, kunstsamler, meneder, forsikringssvindler, ildspåsætter, giftmorder.
Det sidste er godt nok aldrig bevist, men tilfældene hober sig op, når man nærstuderer Andreas Tamdrup Rachlous liv.
Rachlou (1741-1812) var præst i Snoldelev, syd for Roskilde. Og her er historien om hvordan han svindlede sig til en af tidens fornemme kunstsamlinger. En samling som siden led en krank skæbne, ligesom Rachlous kone og – for øvrigt – den kvinde han havde betalt for at udgive sig for at være selvsamme kone.
Dagens gæst er kunsthistoriker og projektforsker Jesper Svenningsen, forfatter til bogen Samlingssteder: Udenlandsk billedkunst i danske samlermiljøer 1690-1840 (Aarhus Universitetsforlag, 2003).
De to værker, som er endt i SMK's samling er Studiehoved af en ung mand, som ser opad. Skt. Sebastian (tilskrevet Anthony van Dyck) og Venus og Adonis (Victor Honoré Janssens).

May 9, 2025
Monet på en mandag (Det store billede #6)
May 9, 2025
May 9, 2025
26 min
For en stund var København Europas kunstcentrum, og du kunne faktisk smutte forbi Højbro Plads og købe dig et Monet-maleri. Rejs med tilbage til tiden omkring 1. verdenskrig, en tid med nyrige gullashbaroner, gode (og dårlige) tilbud og en eksplosiv interesse for kunst.

Jan 21, 2025
Jan 21, 2025
35 min
En januardag i 1919 gør professor Carl Julius Salomonsen sig klar til at holde lysbilledforedrag. Her vil han forklare, hvorfor moderne kunst er et sikkert tegn på virusinfektion.
Kom med, når vi frygtløst dykker ned i den yderst smitsomme 'Dysmorfisme'!
Vært: Rikke Mia Skovdal
Medvirkende: Hanne Abildgaard

Nov 12, 2024
Nov 12, 2024
28 min
I 1898 er kunstkendere helt enige: 31-årige Käthe Kollwitz har skabt et fornemt, grafisk værk, som bør præmieres. Men så skrider kejser Wilhelm ind. En kvindelig kunstner med politiske tematikker? Nein, danke.
Käthe Kollwitz havde et klart, kritisk sigte med sin kunst, og her kan du blive klog på en af det 20. århundredes skelsættende kunstnere.
Afsnittet er udgivet i sammenhæng med udstillingen Käthe Kollwitz: Mensch.
Medvirkende: Simone Cecilie PedersenVært: Rikke Mia SkovdalIntro-melodi: Anna Svensmark Møller
Link: Käthe Kollwitz på SMK’s onlinesamling SMK Open

May 3, 2024
Historier fra heden (Det store billede #3)
May 3, 2024
May 3, 2024
28 min
I dette afsnit skal vi ud på den jyske hede, hvor den danske folkemindesamler Evald Tang Kristensen møder Johanne Thygesdatter, en gammel kvinde, der synger folkeviser. Vi befinder os i slutningen af 1800-tallet, hvor jagten på den danske folkesjæl er i gang. Og hvor man blandt andet retter søgelyset mod den jyske hede. For her var traditioner, og her huskede man de folkeviser, der var blevet sunget igennem århundreder. Folkeviser og et hedefolk som portal til nationens historie. Det lyder umiddelbart meget fredeligt, og sådan ville samtidens landskabsmalere også gerne skildre hedelivet. Men virkeligheden var knap så romantisk. Lyt med, når vi undersøger historierne om heden – og møder Johanne Thygesdatters tip-tip-tip-oldebarn, kunstner Marie Kølbæk Iversen, der i sin kunst kobler fortidens fortællinger med nutiden. Medvirkende: Marie Kølbæk Iversen, Peter Nørregård Larsen og Peter HenningsenVært: Rikke Mia SkovdalRedaktør: Karen Ormstrup SøndergaardIntro-melodi: Anna Svensmark MøllerMusik og sang: Marie Kølbæk IversenTak til: Lene Halskov Hansen LinksMarie Kølbæk Iversens’ Donnimaar på SpotifyFrederik Vermehrens maleri En jysk fårehyrde på heden, 1855SMK’s onlinesamling SMK Open

Mar 25, 2024
Mar 25, 2024
33 min
Træskobærende bondemalere!
Velkommen til den mest ophidsede strid i dansk kunsthistorie. En strid om kunstens natur. En strid om hvorvidt sandheden er derude eller derinde. En strid med klare kønspolitiske undertoner. Velkommen til Bondemalerstriden...
I dette afsnit fortæller vi historien om den kamp mellem kunstsyn, der fandt sted i Politikens spalter i 1907. Startskuddet lød, da maler Gerda Wegener fik et maleri afvist på flere københavnske udstillinger. For var det rimeligt? Eller var det tegn på sammenspist forstokkethed i den danske kunstverden?
Se Gerda Wegeners afviste maleri: https://www.arthistoryproject.com/artists/gerda-wegener/portrait-of-ellen-von-kohl/

Feb 20, 2024
Feb 20, 2024
35 min
Du burde nok være en god renæssancekunstner og rejse hjem til den danske konge. Det har du faktisk lovet.
Meeen nu har den habspurgske kejser Ferdinand tilfældigvis spurgt, om du ikke vil rejse til det fjerne Konstantinopel på en betroet og yderst vigtig mission. For hvad er det egentlig, der foregår ovre i det mægtige osmanniske rige? Der er brug for nuanceret information. Der er med andre ord brug for… en billedkunstner.
Følg Melchior Lorck (1526/1527-1588), den første danske kunstner med en egentlig overleveret livshistorie, i hans jagt på store projekter. Og ikke mindst hans rejse til sultan Suleimans sagnomspundne hovedstad.
Varighed: 35 min
Medvirkende: Hanne Kolind Poulsen, Anne Fastrup og Mikael Bøgh Rasmussen
Vært: Rikke Mia Skovdal
Musik: Anna Svensmark Møller
Tak til: Anna Sander Bie Andersen
Vi nævner
Bog: Mademoiselle de Scudéry, Ibrahim ou l’illustre bassa, 1641.
Website: SMK’s onlinesamling, open.smk.dk
Jan 11, 2021
Mysterier fra Museet #12: Fremtidens museum
Jan 11, 2021
Jan 11, 2021
33 min
Hvem tør spå om fremtiden? SMK har i hvert fald planer. Store planer. Planer, der involverer en smukt beliggende købmandsgård i Thy. Tag med til kanten af Limfjorden i det sidste afsnit af serien Mysterier fra Museet.
Jul 1, 2020
Jul 1, 2020
21 min
Alarmen går på museet, og i løbet af bare få minutter står politiet i museumshaven. Men det er allerede for sent. Det er lykkedes to ukendte gerningsmænd at bryde otte døre op, smadre to glasmontrer og fjerne tyvekoster for næsten én million kroner i det første – og eneste – tyveri i museets 124 års lange historie.
Mysterier fra Museet er støttet af Statens Kunstfond


